HK a-kasse

HK Danmark, Danmarks næststørste fagforbund, som tidligere hed Handels og Kontorfunktionærernes forbund, blev grundlagt i 1897, og a-kassen blev grundlagt i 1915 hvilket gør det én til Danmarks ældste.Du kan læse meget mere om HK’s historie her: http://www.hk.dk/omhk/fakta-om-hk/historie.

Den er faglig bundet og henvendt til folk ansat inden for kontor og handelsfaget, primært i salgsrelateret eller administrative opgaver; altså fx alle der arbejder inden for handel, kontor, kommunikation, IT, laborantfaget, logistik, butik og ekspedition.

Fordi den har eksisteret i mere end 100 år er den rig på erfaring. HK’s a-kasse lancerer sig selv under sloganet ”hvorfor vælge en a-kasse der ikke er født i går”, og fremhæver her deres store erfaringsgrundlag. Deres a-kasse er populær fordi den har relativ lav pris, personlig betjening og mange ekstra fordele udover bare håndtering af dagpenge.

Hvis man er studerende eller i praktik kan man blive gratis medlem, ligesom hos mange andre a-kasser. På denne måde kan man sikre sig dagpenge fra dag ét hvis man skulle stå uden job efter dimission.

Ennova lavede i 2009 en medlemstilfredshedsundersøgelse for Pensionsstyrelsen, hvor HK scorede 64 ud af 100 mulige. Det tyder på at medlemmerne overodnet er tilfredse over den rådgivning og vejledning de får.

Så meget koster det at være medlem af HK a-kasse

Kontingentprisen afhænger af hvor mange ekstra services man ønsker at få oven i den almindelige A-kasse.

Et almindeligt medlemskab hos HK koster 460 kroner i måneden, og det inkluderer det obligatoriske statsbidrag, til ATP og administrationsbidrag. Alle A-kasser skal betale det statsbidrag og et Arbejdsmarkedstillægspensions-bidrag.

Hvis man vil være omfattet af efterlønsordningen koster det yderligere 475 kroner i efterlønsbidrag, så det samlet betyder en pris på 935 kroner om måneden.

Et a-kasse medlemskab er altid fuldt fradragsberettiget, og kan derfor trækkes fra i skat. Derfor er det reelle beløbet man betaler noget lavere. Kontingentpriserne reguleres 1 januar hvert år, efterhånden som statsbidragsbeløbene også reguleres.

HK tilbyder også fagforening hvis man er medlem af både HK og HK’s a-kasse kan man få lønsikring, via Alka forsikring, hvor man har en dækning på 1.000 til 21.000 kroner om måneden i 12 mdr.

Dækningen af lønsikring er max 80% af nuværende løn, og i alt maksimalt i 36 mdr. kvalificeringsperioden er på et helt år, mens selvrisikoen er 0 eller 1 måned. Prisen for lønsikring er afhængig af hvilket forløb man vil forsikres med så fx ved en dækning på 10.000/mdr. er prisen 455 kroner.

Fordele og ekstra services hos HK

Hvis man mister sit arbejde, modtager man selvfølgelig dagpenge fra a-kassen. Men ud over administrering af økonomisk sikring, tilbyder HK desuden personlig vejledning, efteruddannelse og kurser i jobsøgning. Skulle man blive arbejdsløs er man andre ord hjulpet hurtigt og effektivt i gang igen.

Den lokale HK afdeling hjælper med jobformidling, hvor der bliver lavet match imellem ledige medlemmer og virksomheder der søger medarbejdere (Du kan finde din lokale HK afdeling her). Der tilbydes hjælp til udarbejdelse af CV og jobansøgning, træning i jobsamtaler, og mulighed for at oprette en jobagent der giver direkte besked når der bliver opslået et job der passer til medlemmets kompetencer og jobønsker.

Der tilbydes også en række rabatter, på fx forsikring, litteratur, feriehuse og meget mere.

Hvem kan blive medlem?

Der er to forskellige typer a-kasser i Danmark, de der er fagligt afgrænset, og de der er tværfaglige, og derfor kan man ikke vælge frit imellem alle a-kasser. En fagligt afgrænset a-kasse optager kun folk der arbejde inden for bestemte, fagligt afgrænsede, fag, hvorimod en tværfaglig optager alle. HK er en fagligt afgrænset a-kasse, idet den kun er åben for visse faggrupper, nemlig det faglige område inden for handels- og kontorfaget.

For at blive medlem skal man have arbejde som lønmodtager, drive selvstændig virksomhed (Se andre a-kasser for denne kategori) eller gennemført en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder. Hvis man er selvstændig erhvervsdrivende og ønsker at blive medlem af HK, kræves det at man har en uddannelse, der giver ret til optagelse i a-kassen, hvis man havde været lønmodtager.

Uanset hvilken a-kasse man ønsker at blive medlem af skal de generelle betingelser opfyldes; man skal være mellem 18 og 63 år og være bosat og have bopæl i Danmark, med mindre man er grænsegænger.

HK’s medlemmer er vidt repræsenteret på det danske arbejdsmarked; over halvdelen arbejder inden for administration, rigtigt mange arbejder med salg eller salgsrelaterede opgaver, og mange arbejder med opgaver af teknisk karakter. En stor del af HK’s medlemmer er unge under uddannelse, studerende eller unge i praktik. Det kan skyldes at HK gør meget for at erhverve studerende til a-kassen og at de desuden tilbyder et gratis medlemskab til studerende.